- vi sætter pris på samarbejde
Søg bolig
Spørgsmål fra Købere

1. Hvilken type realkreditlån er den bedste?
2. Hvilke opgaver er købers ansvar i en bolighandel?
3. Med vejledningen fra RobinHus, har jeg så brug for en advokat?
4. Er der lovkrav om, hvor stor udbetalingen skal være i forhold til prisen?



Spørgsmål 1: Hvilken type realkreditlån er den bedste ?

Svar: Hver låne type har sine egne fordele. Hvilken type lån du skal vælge afhænger dels af renteniveauet og dels af forventningerne til den fremtidige udvikling i renten. Det er imidlertid også et spørgsmål om din egen indstilling til risiko.

  • Et obligationslån giver de bedste muligheder for senere konvertering. Derved kan den månedlige ydelse og/eller restgælden nedsættes.
  • Et kontantlån giver en lidt lavere ydelse end obligationslånet, men har til gengæld ikke de samme muligheder for konvertering p.g.a. beskatning af kursgevinster
  • Et rentetilpasningslån giver som regel den laveste månedlige ydelse, men tilgengæld vil din husleje stige, hvis renten stiger.
Du kan læse meget mere om de forskellige finansieringsformer i vores finansieringssektion.

Konklusionen er derfor at de forskellige typer af lån har hver sine fordele og ulemper og at du i den konkrete situation bør søge professionel rådgivning hos en advokat, penge eller –realkreditinstitut.




Spørgsmål 2: Hvilke opgaver er købers ansvar i en bolighandel ?

Svar: Køber og sælgers roller varierer lidt, alt efter hvor i landet handlen foregår. Som hovedregel er det dog købers ansvar at beslutte finansieringen og berigtige handlen. Det giver sig udslag i følgende hovedopgaver:

  • Godkendelse af tilbud på ejerskiftelån fra realkreditinstitut
  • Udarbejdelse og tinglysning af sælgerpantebrev
  • Udarbejdelse og tinglysning af skøde
Vi har lavet en let overskuelig checkliste for boligkøbere i vores Køber Vejledning-sektion. Her finder du mange flere detaljer om hvordan købsprocessen forløber.




Spørgsmål 3: Med vejledningen fra RobinHus, har jeg så brug for en advokat ?

Svar: Ja, det er altid en god ide at få en advokat til at hjælpe med din bolighandel. De gode råd du finder hos RobinHus er generelle gode råd, men vi foregiver ikke at dække alle situationer. De fleste bolighandler foregår rimeligt ens, men der er altid undtagelser og derfor kan vi ikke påtage os ansvaret for rådgivning omkring alle bolighandler. Derfor anbefaler vi at du bruger professionel rådgivning til at sikre dig, at der ikke opstår problemer i forbindelse med din handel. Klik her for at finde en advokat, som kan hjælpe dig.





Spørgsmål 4: Er der lovkrav om, hvor stor udbetalingen skal være (%) i forhold til prisen ?

Svar: Der er ikke krav til størrelsen af udbetalingen, men det er normalt, at den ligger på 6-9 % af handelsprisen.

Udbetalingen tjener to hovedformål:
  1. Den sikrer sælger, at køber er seriøs.
  2. I tilfælde af en finansieret handel, sikrer udbetalingen, at der er "luft" til restfinansieringen.
Normalt finansieres en handel med et realkreditlån på 80% af handelsprisen. Den resterende del finansieres typisk ved et sælgerpantebrev (sælger låner køber pengene - og videresælger normalt gældbrevet) samt udbetalingen.

Hvis udbetalingen er meget lille (under 6%), er sælgerpantebrevet svært at videresælge, da risikoen for ikke at kunne få sine penge tilbage ved at kræve huset solgt på tvangsauktion er højere.

Disse krav er således ikke lovbestemte, men er i praksis bestemt af pantebrevs-markedet - og hensynet til sælgers sikkerhed for købers seriøsitet.

Du kan læse mere om udbetaling i vores sektion om Boligfinansiering.




   Spørgsmål & Svar...
Skal du også sælge?
Indtast dit navn og telefonnummer, så ringer vi dig op snarest muligt.
Ring mig op
Hovedkontor Toldbodgade 57 - 1253 København K - Kundeservice 33 11 10 06     
 
  3.898 synes godt om RobinHus