Spørgsmål fra Sælgere
Spørgsmål 1: Hvad betyder det at
sælge med RobinHus ?
Svar:
RobinHus tilbyder to former for boligsalg:
RobinHus-mægleren: Vores lokale statsaut. ejendomsmægler håndterer
salget af din bolig. Det eneste du selv skal, er at vise de
interesserede købere rundt i din bolig. Salæret udgør kun 34.995 kr. inkl. moms. Klik her for at læse mere.
Pro Annonce: Hvis du selv kan håndtere de juridiske og økonomiske
aspekter af dit boligsalg - eller allerede har en rådgiver, kan du annoncere din bolig på
Internettet via RobinHus. Annoncen rummer mulighed for at udarbejede en standardiseret
salgsopstilling samt indrykke annoncer i avisen for din bolig. Udover RobinHus.dk vises
din bolig også på en række andre større boligportaler - dog ikke boligsiden.dk, der er
forbeholdt boliger til salg via en ejendomsmægler.
Klik her for at læse mere.
Uanset om du bruger ejendomsmægler eller ej, kan du i vores fakta-sektion
finde mange gode råd om din bolig.
Spørgsmål 2: Jeg har allerede en
aftale med en ejendomsmægler – kan jeg bruge RobinHus ?
Svar: Ja, det kan du sagtens. Hvis din bolig er til salg, er du
velkommen til at oprette en Pro Annonce på RobinHus.dk - også selv om du
allerede har en mægler på sagen.
Aftalen med din ejendomsmægler betyder som regel, at du skal
betale salær uanset, hvordan du sælger din bolig. Det er
dog ikke ensbetydende med at du bare kan læne dig tilbage og slappe.
Det er jo klart i din interesse at sælge så hurtigt som
muligt, og hvis du får solgt hurtigt, kan det nogle gange betyde,
at mæglersalæret bliver mindre. Derfor bør du gøre,
hvad du kan for at få dit hus solgt i en fart.
Du kan evt. aftale med mægleren, at det er hans telefonnummer, der
sættes på annoncen. Så kan han fortsat tage sig at kontakten til køberne.
Klik her for at oprette en boligannonce.
Spørgsmål 3: Kommer alle RobinHus Boligannoncer på www.boligsiden.dk?
Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) ejer www.boligsiden.dk, og de har bestemt at man skal være ejendomsmægler for at have adgang til at lægge boligannoncer ind på dette site. Derfor skal man lave en aftale med den lokale RobinHus Mægler for at få sin ejendom præsenteret på www.boligsiden.dk.
Således kommer RobinHus Pro annoncer ikke på www.boligsiden.dk
Alle RobinHus boligannoncer bliver vist på følgende sites:
- Boliga.dk
- dba.dk (Den Blå Avis Online)
- Keybo.dk
- Google.dk
Spørgsmål 4: Er det usikkert at sælge uden en traditionel ejendomsmægler ?
Svar: Nej, ikke så længe du sikrer dig adgang til den rette rådgivning.
Du kan sagtens selv stå for salget med fremvisning m.v. men RobinHus anbefaler,
at du benytter en mægler eller advokat til at håndtere købsaftalen og de
nødvendige dokumenter. Hvis ikke du allerede har kontakt til en rådgiver, kan
det således sjældent betale sig at købe en dyr "full-service" pakke hos en
traditionel mægler. Tag i stedet en snak med din lokale RobinHus Mægler. Her
kan du nøjes med at betale for rådgivningen og det reelle faglige arbejde - fremvisningen
klarer du selv. Klik ind på vores RobinHus Mægler oversigt og tag en uforpligtende snak om mulighederne med din lokale RobinHus Mægler.
Spørgsmål 5: Hvilke opgaver er sælgers
ansvar i en bolighandel ?
Svar: Køber og sælgers roller varierer lidt, alt
efter hvor i landet handlen foregår. Som hovedregel er det dog
sælgers ansvar at udarbejde købsaftale og fremskaffe et
finansieringstilbud. Det er dog køber, som træffer den
endelige beslutning om finansieringen og hvis køber vælger
et andet tilbud skal du ikke blandes ind i det. Udover disse opgaver
skal du fremskaffe Energimærke
og evt. Tilstandsrapport.
Vi har lavet en let overskuelig checkliste for boligsælgere i
vores Sælger Vejledning- sektion. Her finder
du mange flere detaljer om, hvordan salgsprocessen forløber.
Spørgsmål 6: Hvordan sikrer jeg at
flest muligt ser min bolig ?
Svar: Du skal sikre dig, at din RobinHus Boligannonce beskriver
din bolig godt. Købere kan søge frit efter ord i den korte
og den lange beskrivelse. Det betyder altså at det kan være
en fordel at nævne nogle ting, som købere kunne tænkes
at søge på. Hvis du har swimming pool bør du derfor skrive det i tekst feltet.
Udover det kan man generelt sige, at jo flere detaljer du registrerer om din bolig, jo
større gennemslagskraft får du overfor køber. Det
giver mere for køber at kigge på – og dermed bedre tid
til at tænke over din boligs fordele.
En sikker vinder er også billeder. Sørg derfor for at få
lagt billeder ind på din boligannonce så hurtigt som muligt.
Det har stor betydning for salget af din bolig, at den tager sig bedst muligt ud på billederne. Vi anbefaler derfor, at du benytter en professionel fotograf. Du kan bestille en her.
Spørgsmål 7: Skal jeg betale skat af overskuddet ved salg af min bolig ?
Svar: Nej, ikke hvis du selv har boet i din bolig i en del af ejerperioden.
Et evt. overskud er således skattefrit - og det gælder således også de
penge du sparer ved at sælge via RobinHus. Klik her for at læse mere om skattereglerne.
Spørgsmål 8, 9 og 10: Spørgsmål vedrørende hjemfaldspligt
Svar: I forbindelse med salg af en byggegrund kan kommunen tinglyse en hjemfaldspligt for grunden.
Hjemfaldspligt vil sige, at kommunen kan tilbagekøbe grunden på et nærmere fastsat tidspunkt til en bestemt pris -
ofte en meget lav pris. Det nærmere indhold af en hjemfaldspligt kan dog variere fra sag til sag.
Hvis der er hjemfaldspligt på en ejendom, betyder det, at køber kun får en tidsbegrænset brugsret til ejendommen!
En hjemfaldspligt SKAL være tinglyst for at gælde over for en køber af ejendommen, som har købt uden at have kendskab til
hjemfaldspligten. Hjemfaldspligten skal med andre ord fremgå af ejendommens tingbogsattest.
Hvis en hjemfaldspligt ved en fejl ikke er blevet tinglyst, men sælger alligevel – som han bør gøre – oplyser
køber om hjemfaldspligten, står hjemfaldspligten dog ved magt.
Dette betyder alt i alt, at hvis sælger ikke har oplyst om en hjemfaldspligt, OG hvis der ikke er tinglyst en sådan,
kan køber have tillid til, at der ikke påhviler ejendommen hjemfaldspligt.
|
|