Sælger Guide
Ejerskifteforsikringen set fra
sælgers side
Skal du sælge din ejendom, kan det anbefales at få lavet en tilstandsrapport og indhente tilbud på ejerskifteforsikring.
Ellers er du som sælger ansvarlig for skjulte fejl og mangler i op til 20 år.
Du skal først kontakte en beskikket bygningssagkyndig. Det er en
bygningssagkyndig, som er særligt uddannet til at lave tilstandsrapporter.
I RobinHus Rådgiver Guide kan du finde en en beskikket
bygningssagkyndig i dit lokalområde.
Den beskikkede bygningssagkyndige skal udfylde et skema med sælgers oplysninger om ejendommen.
Det er vigtigt, at du som sælger afgiver disse oplysninger så samvittighedsfuldt som muligt. Man er
nemlig som sælger stadig ansvarlig, såfremt man handler svigagtigt eller groft
uagtsomt.
Når du har fået
tilstandsrapporten, skal du indhente et tilbud på ejerskifteforsikring fra
et forsikringsselskab.
Tilstandsrapporten og tilbudet på ejerskifteforsikring skal overrækkes
til køber sammen med et skriftligt tilsagn om,
at du som sælger vil betale halvdelen af forsikringspræmien, hvis køber vælger at tegne ejerskifteforsikring.
Når
den mulige køber dukker op, er det vigtigt, at han/hun får tilstandsrapporten, tilbudet på ejerskifteforsikring og det skriftlige tilsagn,
inden køber afgiver tilbud på køb af ejendommen, og købsaftalen underskrives.
Når køber får tilstandsrapporten, må den højst være 6 måneder gammel. Hvis den er blevet for gammel, skal den fornys af en bygningssagkyndig.
Alle disse formelle regler skal overholdes, da
konsekvensen ellers er, at man som sælger stadig har det 20-årige ansvar.
Læs mere...
|