Kære RobinHus Kunde!

RobinHus er skabt til den handlekraftige, moderne forbruger, der gerne vil hjælpe sig selv.

Ejendomsmæglerbranchen er gammeldags, langt fra den moderne forbrugers behov og fyldt med høje omkostninger, der ikke giver værdi. RobinHus er skabt til dig, der vil have et alternativ: Moderne koncept, lave omkostninger og høj kvalitet i mæglerarbejdet, der giver fuld tryghed. Det er fremtiden!

Så kan du lide at yde en indsats og nyde frugten? Og elsker du at slippe for omkostninger, du ikke kan se værdien af?

Så er RobinHus den rigtige mægler for dig!

Hvis du er vant til at tage sagen i egen hånd – f.eks. arrangerer dine ferier, går på netbank og laver selvangivelsen på nettet – og kan lide at møde andre mennesker, så er RobinHus noget for dig.

RobinHus metoden er enkel: Du viser boligen frem – vi sælger den. Vi laver en klar aftale, med en klar arbejdsdeling og med en fast pris – færdigt arbejde!

Den faste pris dækker at vi laver papirarbejdet, giver din bolig en stærk internetmarkedsføring og gennemfører salget. Du får klare svar af den samme mægler i hele forløbet – ingen ringen forgæves til et stort kontor.

Og når det er dig der viser frem, er det også dig - og ikke mægleren - der bestemmer, hvornår fremvisningerne lægges. Det giver dig og din familie mere fleksibilitet i en travl hverdag.

Derfor er det bedre og billigere at sælge sin bolig gennem RobinHus, end hos traditionelle ejendomsmæglere.

Alle RobinHus mæglerne er uddannede og selvstændige ejendomsmæglere, der kan deres kram. De lever af hver eneste salg, og er derfor ligeså interesserede i at sælge boligen, som dig. I er et team med et fælles mål.

RobinHus har en af branchens mest benyttede hjemmesider og benytter sig af effektiv internetmarkedsføring. Således støtter vi både mægler og sælger i at nå det fælles mål: At få solgt boligen godt og så hurtigt som muligt.

Sammen deler vi glæden – og fortjenesten! – ved et godt boligsalg!