Spændende landejendom i udkanten af Kolding

Eltangvej 92, 6000 Kolding

På en naturskøn og rolig beliggenhed på Eltangvej i nærheden af Kolding finder du denne charmerende landejendom med rum til familie og aktiviteter både ude som inde. 
Den fine gule ejendom byder velkommen via gårdspladsen, der ligger omkranset af husets 3 velholdte længer. Med indgang via entreen rummer stueplan et stort alrum, hvorfra der er åben kontakt til det velholdte lyse køkken og ligeledes ind til tv-stuen med plads til de blødere møbler. Fra alrummet, hvor der er rum til stor spiseplads og mange hyggelige timer, er der udgang til haven og den smukke udsigt over marker og enge. Der er ikke lang afstand til den overdækkede flisebelagte terrasse og der er rig mulighed for at skabe sig hyggekroge eller solrige hvilesteder i den store, let vedligeholdte have. Stueetagen rummer ydermere et godt bryggers med plads til opbevaring og hverdagens praktikaliteter samt et velholdt og stort toilet og bad. 
Fra køkkenet fører trappen op til den rummelige førstesal hvor 4 fine værelser er at finde. Fra det ene værelse er der udgang til stor tagterrasse med egen nedgang til haven.  
Gennemgående for denne fine ejendom er en charmerende stil, med lyse og imødekommende rum, istandsat med sans for bevaring af detaljer som fx de synlige bjælker, der giver rummene kant og mindeværdig karakter. 
Her er altså en stor bolig, med en flot beliggenhed og med super gode udenomsarealer samt udbygninger, hvoraf det ene rummer et stort istandsat fællesrum samt toilet. En stor bolig der kan danne rammerne for et dejligt familieliv i landlige omgivelser, tæt på byens liv og muligheder.  
Kontakt sælger for aftale om fremvisning. 

Bestil fremvisning

Sægler fremviser selv boligen og kontaktes via nedenstående formular.

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Sælger fremviser selv boligen

Sælger viser selv boligen frem og kontaktes på:

Christian Garbenfeldt

Partner/Ejendomsmægler, MDE

Boliger, der også kunne have din interesse