Stengade 52A, st. tv., 2200 København N

Super fin & indflytningsklar City lejlighed med perfekt beliggenhed.

OMRÅDE: Hipt & ungt område. Man befinder sig i et særdeles hyggeligt og efterspurgt
kvarter på Indre Nørrebro, dog i rolige omgivelser med kun få minutters gang fra
Sankt Hans Torv, Dronning Louises Bro, Assistens Kirkegården og Søerne.
Lige om hjørnet finder man et utal af hyggelige cafeer, spisesteder, indbydende
specialbutikker og ikke mindst det pulserende liv på Nørrebrogade.

LEJLIGHEDEN: Denne lille, dejlige lejlighed vender mod den stille gårdhave, og man har således
fin udsigt til det grønne gårdmiljø og ingen naboejendom som skygger for lyset.  Fra gårdmiljøet er der udover Stengade også direkte udgang til Griffenfeldsgade.
Lejligheden ligger som en meget høj stue og er relativt fri for indkig. Den har en rummelig
entré, hvor der er et stort og funktionelt skab. Herfra har man adgang til et stort badeværelse med sep.  brus. Badet er moderniseret i pæne materialer. Lejlighedens hjerte er et stort køkken/ alrum, opholds- og soverum. Man har mulighed for at sætte en halvvæg op i stuen, hvis der ønskes aflukket til soveafdelingen. Ydermere er køkken smart ført ind i mindre indhak, hvilket gør stuen ekstra rummelig. Stuen har fransk altan og stort vinduesparti mod vest, hvilket giver et flot lysindfald. Køkken er tillige moderne og i god stil. Denne lejlighed har en super god udnyttelse, en god placering mod den stille gård og en attraktiv adresse tæt på Søerne, Frederiksberg, Elmegade, Sankt Hans Torv, Rantzausgade, Blågårdsgade og Ravnsborggade. Gåafstand til indkøb, caféer, restauranter, fitness og metro. 

    Boliger, der også kunne have din interesse