Tofamilieshus med fuld kælder - ejendommen er udlejet p.t.

Nørregade 44, 8850 Bjerringbro

Tofamilieshus med fuld kælder - p.t. fuldt udlejet.

Velkommen til en ejendom i det centrale Bjerringbro, som kan bruges til udlejning eller bolig for to familier. Ejendommen er p.t. fuldt udlejet til bolig i stueetagen og på første sal og til opbevaring mv. i kælderen.

I alt er her over 200 etagemeter, hvilket giver en kvadratmeterpris på under 5.200 kroner.
På første sal er der i 2016 blevet skiftet køkken og åbnet mellem køkkenet og stuen. Taget er skiftet og efterisoleret i 2018.

Adgang til boligerne ad hovedtrappen og videre ad ældre trappe til første sal.

Den højloftede stuelejlighed består af fordelingsgang med adgang til spisekøkken, stort værelse og to stuer en suite. I køkkenet er der plads til vaskesøjle. Herfra udgang til bagtrappen, og tre trin nede findes lejlighedens brusebadeværelse.
Et godt, stort værelse ligger sydøstligt og bort fra Nørregade.I stuen er der et rigtig godt lysindfald fra de store vinduer, og man ser igennem hele husets langside, hvor de to stuer en suite forlænges ud i en slags udestue eller et ekstra værelse med udgang til haven. Gulvet under 'udestuen' er i 2017 blevet efterisoleret udefra med særlige batts.

På første sal er der entre, et lille værelse, skunkrum til opbevaring og et mindre brusebadeværelse, hvor tidligere beboere har haft vaskemaskine stillet op. Stue og køkken er med skråvægge, en god bred kvist og godt lysindfald. Fra stuen adgang til et større værelse med kvist. Her er desuden en virkelig dejlig stor altan/terrasse med stort set fri udsigt mod sydøst. Der blev lagt nyt trædæk og skiftet terrassedør i 2017. Det er ren fornøjelse at nyde sommeren herfra.

Der er fuld kælder med badeværelse, tekøkken og tre disp. rum i forskellig størrelse. Kælderen holdes lun og med godt indeklima vha. en varmepumpe monteret i 2017/18.

Ring gerne for en fremvisning.

    Boliger, der også kunne have din interesse