Flot, velholdt og udsigt til klitterne

Stormgade 37, 6960 Hvide Sande

Med en af byens bedste beliggenheder, udsigt til klitter og kort afstand til strand og centrum, finder man denne skønne bolig.
Ejendommen kan bruges som enten helårsbolig eller flexbolig. Sidstnævnte giver køber mulighed for at bruge og udleje huset som sommerhus.
Huset gennemgik i 2010 en totalrenovering, så det i dag fremstår lyst og moderne. Her er bl.a. lavet efterisolering, tag, vinduer og døre. El, VVS, kloak og faskiner er udskiftet og der er opsat solpaneler, lavet ny flisebelægning og meget mere.
Overalt i boligen har man god plads. Det første man møder er den flotte og meget praktiske store udestue, med god plads til både havemøbler, surfgrej, et par cykler eller noget helt andet. Videre kommer man ind i central entre med adgang til det meste af huset. I forbindelse med entreen, har man det ene af to badeværelser.
Samlingspunktet i boligen, er det skønne køkkenalrum med adgang til stuen. Her har man en skøn udsigt mod klitterne og god plads til hele familien. Huset har et flot hvidt køkken med rene linjer, lækkert gaskomfur som indbyder til madlavning, samt lysspots i loftet. I både køkken og bryggers har man nyere kvalitetshvidevarer.
Huset har stort soveværelse med god skabsplads samt eget lækkert badeværelse. Herudover er der 3 gode værelser, hvoraf de to har udgang til udestuen bag huset.
I forbindelse med huset er der et stort praktisk værksted i to afdelinger, med god plads til både hobbies og opbevaring.
Huset har en meget eftertragtet beliggenhed, idet stien til den børnevenlige Hvide Sande Sydstrand ligger en spytklat fra huset. Centrum med indkøbsmuligheder og havnemiljø er ligeledes i gåafstand til huset. Fra huset er der få hundrede meter til både Stranden og centrum.
Er du surfer, kan du tage dit board under armen, hoppe over klitten og springe direkte i bølgerne på Hvide Sandes bedste surfspot. Bag huset har man hyggelig gårdhavemiljø med fliser og højbede. Her er der lagt op til skønne sommeraftener med grillhygge, gode venner og familien.
Bestil en fremvisning af dette skønne hus med det samme.

    Lignende boliger