Trekronervej 24, Strøby Egede, 4600 Køge

Attraktivt beliggende ejendom som er opført i 1939, tilbygget i 1972 og byder på et samlet etageareal på 114 kvm., inkl. en rigtig fin kælder på 30 kvm. hvor vi bl.a. finder en velfungerende vaskekælder, og et stort disponibelt rum med mange anvendelsesmuligheder. Den atmosfærefyldte ejendom fremstår meget velholdt, og hvis behovet måtte være endnu et værelse, så kan det oplagt indrettes i stuen.

Det opleves tydeligt, at detaljerne i den skønne have er gennemtænkte, og der er ingen tvivl - "sommerlivet" leves ganske enkelt perfekt her. Det være sig på den store solrige, flisebelagte og delvist overdækkede terrasse med hyggeligt udekøkken, eller når solen blive for stærk, på den hyggelige terrasse som er skabt som havens skyggeplads. Nævnes skal også det interimistiske brusebadssted, hvor du kan skylle dig efter en skøn dukkert i havet, som ligger mindre end 300 m. fra ejendommen. Alt i alt virkeligt en dejlig ejendom - både inde og ude, og samtidigt fredeligt beliggende i den ældre, attraktive og meget hyggelige del af Strøby Egede.

EJENDOMMEN BYDER PÅ: Stor møblerbar entre med skabsplads. Rigtigt pænt og lyst spisekøkken. Stor og meget hyggelig vinkelstue med brændeovn og indrettet kontorplads, hvor ekstra værelse kan indrettes. Stort dejligt soveværelse med skabe. Lyst badeværelse med brusebad. Kælderplan indeholder; Det velfungerende vaskerum, gennemgangsrum med opbevaringsmuligheder samt det fine disponible rum, måske kontor eller hobbyrum - det er kun fantasien, som sætter grænser. Størstedelen af vinduerne er skiftet til vinduer af mærket Rationel. Derudover stort dejligt udhus på 12 kvm., ifølge BBR.

EJENDOMMENS BELIGGENHED: Naturskønt beliggende meget tæt på den smukke kyststrækning samt Skovområdet, som fører dig til Vallø Slotspark, og den smukke Solgårdspark. Der er busforbindelse til Køge, som ligger blot ca. 7 km. fra ejendommen. Skolen ligger i tryg cykelafstand via cykelstier, hvor der også findes rigtigt godt  idrætsfaciliteter. Der er også gode børneinstitutioner, fritidsklub og sportshaller. Derudover gode indkøbsmuligheder, bl.a. Rema 1000 og Netto, samt lægehus, tandlægeklinik, apotek og bibliotek.

KONTAKTOPLYSNINGER: Kontakt sælger, Annette Tornø Bülow, på tlf. nr. 25 38 64 37 for detaljer og fremvisning. For faglige spørgsmål kontakt Ejendomsmægler, Susanne Axelsen, på tlf. 42 46 47 48

    Boliger, der også kunne have din interesse