Børnevenlig villa i skønne omgivelser

Egevangen 3, Strøby Egede, 4600 Køge

Arkitekttegnet drømmehus på hele 236 kvm. hvor den fantastiske villa er bygget ud fra et ønske om et liv, hvor man som forældre kan se sine børn vokse og have rummelighed til at udfolde sig i, igennem hele deres opvækst. Villaen er derfor også perfekt indrettet for børnefamilien med bl.a. 4 gode værelser, to flotte badeværelser og de skønneste opholdsrum, herunder et centralt køkkenalrum fyldt med lys og højt til loftet, hvor ovenlysvinduer og akustiklofter til kip giver en suveræn rumlighed og et helt fantastisk lysindfald. Fremhæves skal også, at den oprindelige garage er inddraget i beboelsen, og en andel heraf fungerer som familiens hobbyrum - rummet kan i stedet anvendes som garage, hvis dette er ønsket.

Fredeligt beliggende direkte til grønt område, hvor ejere har valgt det åbne udtryk, helt uden hække som ville bryde den smukke og frie udsigt. Det giver en helt særlig oplevelse både indenfor og i den skønne have. Her finder du flere terrasser, bl.a. en dejlig træterrasse som vender mod syd/sydvest, og er placeret mellem bygningerne. Den er delvist overdækket, og der kan derfor grilles hele året rundt.

Ejendommen byder på: Allerede når du træder ind i den flotte entre oplever du, at enhver detalje i denne unikke villa er gennemtænkt. Alene loftskonstruktionen i det store dejlige køkkenalrum og i den hyggelige stue giver en helt særlige oplevelse, og dette samtidigt med at lyset strømmer ind både via ovenlysvinduerne og de mange vinduer fra gulv til loft. I køkkenalrummet finder du også viktualierum, ligesom der i opholdsrummene er hele tre udgange til haven. Derudover; Forældreafdeling med sove-værelse, smart walk-in løsning og lækkert badeværelse. To store børneværelser, begge med udgang til haven. Flot badeværelse med bruseniche. Stort dejligt brygges direkte til familiens hobbyrum og endnu et dejligt værelse, oplagt for teenageren eller måske som kontor. Villaen er bygget ud fra ønske om et minimum af vedligehold, ligesom den opvarmes ved jordvarme via gulvvarme. Ventilationen med genvinding giver et dejligt indeklima, en super udnyttelse af energien samt et meget lille varmeforbrug.

Børnevenlig beliggenhed ved runddel med blot 6 huse og helt uden veje omkring villaen. I byen finder vi alt børnefamilien har behov for, herunder tryg cykelvej til skole, flere gode børneinstitutioner, fritidsklub og sportshal. Derudover gode indkøbsmuligheder, såvel Rema 1000 og Netto samt lægehus og bibliotek. Fremhæves skal naturligvis den smukke natur langs Køge Bugt, i skovområdet og i Solgårdsparken. Der er busforbindelse til Køge centrum, som ligger blot ca. 8 km. fra ejendommen.
Kontakt Pia Jensen og Kenneth Jørgensen på tlf. nr. 25 53 32 24 og tlf. nr. 40 85 19 83 for detaljer og fremvisning. For faglige spørgsmål kontakt Ejendomsmægler, Susanne Axelsen, på tlf. 30 30 22 22.

Bestil fremvisning

Sægler fremviser selv boligen og kontaktes via nedenstående formular.

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Sælger fremviser selv boligen

Sælger viser selv boligen frem og kontaktes på:

Susanne Axelsen

Ejendomsmægler MDE

Boliger, der også kunne have din interesse