Tagterrasse, elevator og P-kælder

Nordre Fasanvej 62, 6. 64., 2000 Frederiksberg

Sjældent udbudt og ret så eftertragtet tag-lejlighed med stor, virkelig skøn og solrig terrasse, der vender ind mod rolige Guldborgvej, og i dén grad veludnyttede 45 kvm. boligareal. Ja "1-værelses" hedder det egentlig, men lysindfaldet fra de store vinduespartier, rummeligheden, sovehemsen, og så selvfølgelig den store terrasse i hele lejlighedens bredde, gør at boligen er SÅ meget mere end bare dét. Og så er der naturligvis elevator hele vejen derop til øverste etage, og i kælderen er der mulighed for at leje parkeringsplads. Boligen og dens skønne terrasse er tilbagetrukket og meget roligt beliggende, og alligevel er der kun 300 meter til Fasanvej Metro, hvilket sikrer let, hurtig og direkte adgang til og fra København, og også på tværs af byens øvrige bydele, og det øvrige S-togsnet. I nærheden er også levende Frederiksberg Have og naturskønne Søndermarken, hvor gå- og løbeturene kan nydes og/eller overstås …, og i cykelafstand til Søerne er det også. Indkøbsmuligheder er også lige nærheden, ligesom der er mange sports- og fritidsaktiviteter, og et væld af uddannelsesinstitutioner i området - og herudover et mekka af spændende forretninger, lækre specialbutikker og et pulserende café-liv på Gammel Kongevej, Falkoner Allé, Godthåbsvej, og i Frederiksberg Centret. Ejendommen er opført i 1974 i tidstypisk stil inspireret af funktionalismens enkle udtryk og fokus på lys og høj udnyttelsesgrad. Ejendommen, der har et ret så markant udtryk, består af opgangene 60, 62, 64 og 66, og funktionaliteten, brugbarheden og indretningen af de 96 ejerlejligheder, har klart været i højsædet, og ikke så meget æstetikken. Men til gengæld er her terrasser og altaner i en sjælden set størrelse, elevator, og mulighed for leje af privat parkeringsplads i kælderen, og til 6. sals-lejlighederne er der skøn udsigt ud over byens tage og tårne. Ejendommen er veldrevet af ejerforening, bestyrelse, administrator, vicevært mv., og fremstår meget vel- og vedligeholdt og løbende renoveret med pæne facader, termoruder og -altandøre, karakteristiske og glas-sektions-inddækkede altaner til 1.-5. sal, og store terrasser til 6. sal. Pænt indgangs- og opgangspartier med dørtelefon, elevator og affaldsskakt. Fjernvarme, kabel-TV, brugsret til fællesvaskeri, cykelkælder og eget kælderrum, samt udlejning og husdyrhold tilladt. Boligens alrum, der er dejligt højloftet, fungere både som entré, køkken, og sovehems med indbygget garderobeskab nedenunder - her er endda også lille arbejdsbordplads. Fra alrummet er der adgang til godt stort "retro"-flise-badeværelse, og dejlig rummelig, meget lys, og ligeledes højloftet opholdsstue med stort "væg-til-væg og gulv-til-loft"-vinduesparti med udgang til den store, ret så solrige, og helt vildt dejlige terrasse, der med dens markise kan nydes til sent ud på natten. Eget skur med plads til alt det der ikke kan stå ude hele året. En absolut seværdig og ideel bolig for alle aldersgrupper - lige fra forældrekøbet til ældre seniorer, der kan tage elevatoren op til øverste etage og derfra nyde lyset, solen og udsigten fra den store og ret så skønne solrige terrasse,

    Boliger, der også kunne have din interesse