Rækkehus med masser af plads til hele familien

Bakkehusene 11, 2970 Hørsholm

Rækkehus - familievenligt med højt til loftet og udsigt  i Hørsholm
Ejendommen er opført i 1977, og er på 183 veludnyttet kvm, heraf boligareal 144 kvm og en særdeles brugbar kælder/underetage på 39 kvm. Ydervæggene er henholdsvis i mursten og træ med indervægge af beton, og taget er belagt med tagpap, hvilket blev skiftet i oktober måned sidste år. Husets vinduer, der er energiruder, er også blevet skiftet inden for de sidste år.
Grunden, der er på 154 kvm, er dejlig overskuelig og rummer en morgenterrasse i forbindelse med husets køkken og et mindre havestykke med terrasse, der ligger perfekt til eftermiddag og aftensol. Rækkehuset er beliggende i et kvarter, der er børnevenligt med legepladser og åbne plæner, via stisystemer kommer man desuden let til skoler eller indkøb.
Rækkehuset er opført i 5 forskudte niveauer, hvilket giver en fantastisk fornemmelse af rummelighed samt muligheden for at familien kan samle og fordele sig. Husets køkken ligger dejligt med direkte udgang til morgenterrasse, køkkenet er rummeligt, så der er godt med arbejds- og skabsplads samt en charmerende spiseplads ved vinduet.
Forskudt et niveau op ligger husets store højloftede stue med fri udsigt mod vest så man kan nyde de aftner når himlen er rød fra stort vinduesparti. Der er i alt 3 soveværelser, 2 værelser i stueplan med direkte udgang til haven og 1 høj loftet  masterbedroom med adgang til eget badeværelse med brus. Repos bruges i dag som kontor, men der er også mulighed for at etablere et værelse yderligere, hvis man har brug for 4 værelser.
På nederste etage finder man husets andet badeværelse ligeledes med brus, samt disponible rum på i alt næsten 20 kvm samt praktisk vaskerum.
En ejendom med mange kvaliteter som rummelighed, højt til loftet, nærhed, gode parkeringsmuligheder, dejlige gåture og grønt miljø.
Ejendommen sælges efter RobinHus-konceptet, dvs. at sælger varetager fremvisning og ejendomsmægler Ulrich Leth varetager alle de med salget forbundne mæglerfaglige opgaver. For fremvisning kan sælger kontaktes direkte. Alle spørgsmål og henvendelser vedrørende salget i øvrigt kan rettes til mægler på 2112 6082.

    Boliger, der også kunne have din interesse