Unik landejendom med 8,6 ha – omgivet af natur og med masser af muligheder!

Søndre Lyngvej 35, Aarsballe, 3700 Rønne

På Søndre Lyngvej, helt tilbagetrukket fra vejen og omgivet af skøn bornholmsk natur, ligger denne spændende lystejendom med hele 8,6 ha jord. Ejendommen ligger op til Rø Plantage og kun ca. 1 km fra Almindingen og er et oplagt sted for dig, der ønsker fred, ro, plads og natur lige uden for døren. Her er gode muligheder for både dyrehold, heste, jagt, fritidsliv eller blot at nyde de store arealer og den smukke natur.

Ejendommen består blandt andet af
• Velholdt og nymalet stuehus på 287 m² i to plan
• 5 soveværelser
• 2 badeværelser
• Stort køkken-alrum/spisekøkken
• Stor og lys stue med direkte adgang til terrasse
• Stor førstesal med ekstra opholdsstue og sydvendt balkon
• Maskinlænge med stor port, værksted, sadelrum/rytterstue og foderrum
• Stor løsdrift, som tidligere har været anvendt til hestehold
• Udhus med brændeopbevaring og overdækket terrasse
• Flere terrasser, drivhus og gode solkroge
• Store græsarealer og indhegnede folde

Naturen er en stor del af ejendommen
Grunden byder på en varieret natur med åbne enge, græsarealer, mindre skovstykker, klippepartier og to hyggelige søer. Her er et rigt dyreliv med blandt andet rådyr og et varieret fugleliv. De to søer er levested for den sjældne og fredede løvfrø, og området byder på et helt særligt lyd- og naturoplevelsesunivers. De store gamle træer, klippepartierne og de åbne arealer giver ejendommen en helt særlig karakter. Her er god mulighed for at følge naturen tæt – og samtidig have plads til egne hobbydyr eller heste.

Et rummeligt og funktionelt stuehus
Stuehuset er på 287 m², fordelt med 181 m² i grundplan og 106 m² på første sal. I stueplan finder man en rummelig entré, en stor og lys stue med både spise- og opholdsafdeling samt store glaspartier, der giver et flot lysindfald og udsigt over haven. Fra stuen er der direkte adgang til en nyere terrasse med overdækning. Derudover er der et stort spisekøkken med god skabs- og bordplads, tre gode værelser – hvoraf det ene i dag anvendes som kontor – samt et stort badeværelse med gulvvarme. Bryggerset/grovkøkkenet har god arbejds- og opbevaringsplads samt direkte adgang til terrasse og videre til den store carport.
Der er desuden en praktisk hverdagsentré med klinkegulv og adgang til endnu et badeværelse. På første sal ligger en stor opholdsstue med varmepumpe og direkte adgang til den sydvendte balkon. Herfra er der en flot udsigt over det omkringliggende landskab. Etagen rummer desuden to store soveværelser samt et rummeligt depotrum.

Gode muligheder for dyrehold og hobby
Ejendommen er indrettet med flere bygninger og faciliteter, der gør den velegnet til blandt andet heste- og hobbydyrehold. Maskinlængen har stor port, støbte gulve, værksted, sadelrum/rytterstue og foderrum samt adgang til et stort løsdriftsareal. De 8,6 ha er indhegnet og opdelt i folde, så der er gode muligheder for at tilpasse arealerne efter egne behov.

Gode energiløsninger
Ejendommen har eget solcelleanlæg fra 2013 samt solfangeranlæg. Der opvarmes blandt andet med træpillefyr fra 2007, og på førstesalen er der varmepumpe. Derudover findes brændeovn i stuen. Ejendommen har energimærke C.

Tæt på skov, natur og gode muligheder
Beliggenheden er noget helt særligt. Ejendommen ligger grænsende op til Rø Plantage og ca. 1 km fra Almindingen, hvor der er adgang til et stort netværk af vandre-, cykel- og ridestier.
Her får man naturen helt tæt på med skove, klippepartier, sprækkedale og skovsøer – samtidig med at der er offentlig transport og skolebus på Søndre Lyngvej.
Der er ca. 6 km til Østerlars, hvor der blandt andet findes indkøbsmuligheder.

En ejendom for dig, der drømmer om plads, natur og frihed – og som ønsker et sted, hvor både mennesker, dyr og fritidsinteresser kan få god plads.

Bestil fremvisning

Sægler fremviser selv boligen og kontaktes via nedenstående formular.

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Sælger fremviser selv boligen

Sælger viser selv boligen frem og kontaktes på:

Anne Mette Safft

Ejendomsmægler, MDE

Boliger, der også kunne have din interesse