Nyhed
Åbent hus med tilmelding
11. oktober kl. 14:30 - 15:00
Tilmeld

Margrete Bredsdorffs Vej 22, Himmelev, 4000 Roskilde

Velkommen til dette gennemførte op utrolig godt udnyttede rækkehus fra 2023. Vi befinder os i den dejlige bydel Himmelev, tæt på fjorden og i gåafstand fra flere gode indkøbsmuligheder. Huset er placeret i en af de mest attraktive rækker, hvor haverne vender mod vest -Det betyder at der er eftermiddags og aftensol. Nuværende ejere har spækket huset med lækre tilvalg, og her bydes blandt andet på et utrolig smukt køkken, med Taj Mahal naturstensbordplade, vinkel på køkkenet som agerer køkken-ø, med indbygget vinkøleskab, flotte tilpassede skabe til badeværelserne, klargøring til el-ladestander i carporten og meget meget mere. 
Huset byder på 3 gode soveværelser på 1. sal, hvor der også findes det ene af husets to badeværelser, og et stort walk-in closet. Fra den lyse stue er der direkte udgang til den vestvendte have, hvor der præcis er plads til både loungemøbler, grill, et højbed og en lille græsplæne. 
"Den gamle højskolegrund", som området går under hos de lokale, byder på en flot ny legeplads til de små, og skal man holde fest, kan man gennem foreningen leje den smukke forsamlingssal i den gamle højskole. Her er godt naboskab, og en god blanding af familier både med og uden børn.    
Beliggenheden i Himmelev er noget helt særligt. Området er kendt for sit stærke fællesskab, gode foreningsliv og nogle af Roskildes mest attraktive skoler og institutioner – alt sammen i bekvem gåafstand. Her bor mange ressourcestærke familier, som værdsætter kombinationen af trygge omgivelser, natur og nærhed til byen.Fra adressen er der blot 2,5 km til både Roskilde centrum og Trekroner Station, hvorfra toget bringer jer til København på cirka 20 minutter. Samtidig nås Holbækmotorvejen på blot 10 minutter i bil.
Naturmæssigt er området svært at overgå. Roskilde Fjord ligger tæt på, og nærområdet byder på fantastiske rekreative muligheder med blandt andet Himmelev Skov, områderne omkring Trekroner og det hyggelige Veddelev, hvor I kan nyde kajakliv, badeture og måske endda have båden liggende.Himmelev tilbyder desuden både dagligvareindkøb i Netto og Meny samt café- og restaurantliv lige rundt om hjørnet ved det lokale hotel.

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Maiken Kierkegaard

Ejendomsmægler, MDE

Boliger, der også kunne have din interesse