HERSKABELIG VILLASTEMNING MED HAVE, TERRASSE OG GOD PLADS

Jægersborg Alle 137C, st., 2820 Gentofte

Velholdt og indbydende villalejlighed beliggende i en smuk ejendom i eftertragtet kvarter tæt på skønne, grønne områder.

Her får man en bolig, hvor herskabelige rammer, god plads og et afslappet hverdagsliv naturligt går hånd i hånd.

Boligen har en god sammenhæng mellem de forskellige rum og samtidig flere steder at trække sig tilbage, og de massive egetræsgulve, den fine karnap og de gode opholdsrum er med til at skabe en særlig atmosfære.

På bagsiden af huset venter en afskærmet fliseterrasse, som sammen med haven giver et oplagt ramme for at nyde udelivet  Hertil kommer garage/udhus samt carport med indkørsel fra stikvejen ved ejendommen. Opvarmning er ved naturgas. 

Ejendommen: 
Man bydes velkommen i entréen, hvorfra boligens forskellige afsnit naturligt fordeler sig. Herfra er der adgang til gæstetoilet samt til det stilfulde køkken (årgang 2022) fra Custom CPH. Køkkenet er både funktionelt og indbydende med viktualierum, udgang til terrasse og åben forbindelse til den karakterfulde karnap, der er indrettet som spisestue. Herfra er der en fin sammenhæng til boligens øvrige opholdsarealer, og de massive egetræsgulve i entré, køkken og stue tilfører varme og kvalitet.
Den hyggelige stue har trappe direkte til haven og bliver dermed et naturligt samlingspunkt med tæt forbindelse til udelivet.
Et gennemgangsværelse fungerer som påklædningsværelse og leder videre til soveværelset og det pæne badeværelse fra 2022 med bruseniche. Derudover rummer boligen yderligere 2 værelser.
Kælderen tilfører boligen ekstra anvendelsesmuligheder med 3 disponible rum samt et pænt badeværelse med bruseniche. Fra kælderen er der direkte trappe til terrassen.

Området:
Beliggenheden på Jægersborg Allé kombinerer det bedste fra to verdener. Her er kort afstand til indkøb, skoler og daginstitutioner, mens både Gentofte Station og Jægersborg Station giver nem adgang til København og resten af hovedstadsområdet. Motorvejsforbindelserne er ligeledes indenfor kort afstand.
Samtidig er naturen tæt på. Bernstorffsparken, Jægersborg Dyrehave og Gentofte Sø giver gode muligheder for at komme ud og få luft – hvad enten det er til en rolig gåtur eller en løbetur ud i det grønne. Det er med andre ord en beliggenhed, hvor hverdagen er nem, samtidig med at grønne omgivelser aldrig er langt væk.

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Thomas Feveile

Partner

Boliger, der også kunne have din interesse