CHARMERENDE EJENDOM MED SKOVEN SOM NABO
Skovvejen 40, 4660 Store Heddinge
Drømmer I om et hjem med sjæl, charme og masser af atmosfære, omgivet af naturens ro?
Så bydes du her velkommen til et helt særligt bindingsværkshus fra 1877 med stråtag, idylliske omgivelser og den skønneste stemning – som taget ud af en klassisk Morten Korch-fortælling.
Ejendommen rummer 100 veludnyttede m2 med masser af hygge og charme. Fra boligen er der desuden direkte adgang 12 m2 udhus indrettet som værelse.
Herudover rummeligt udhus på 49 m2 med god plads til værksted, opbevaring eller kreative projekter samt ejendommens pillefyr.
Boligen:
I stueplan finder man en dejlig stue, hvor brændeovn, synlige bjælker og lun atmosfære skaber en helt særlig stemning. Hyggeligt køkken. Badeværelse med brus.
Fra boligen er der direkte adgang til et disponibelt rum i udhuset, som er indrettet til værelse med ekstra muligheder til gæster, hobby eller hjemmearbejdsplads.
På 1. salen er der 2 hyggelige værelser samt walk-in closet med god opbevaringsplads.
Området:
Ejendommen ligger fredeligt med udsigt over åbne marker og med skoven som nærmeste nabo, hvilket skaber en helt unik følelse af ro og nærvær med naturen. Her får man en idyllisk beliggenhed, hvor stilheden, fuglesangen og de smukke omgivelser bliver en naturlig del af hverdagen. Samtidig bor man med kort afstand til Store Heddinge med indkøb, café, skole, station og byliv i hyggelige omgivelser. Stevns byder desuden på noget af Danmarks smukkeste natur med skovområder, kyststrækninger og de mange oplevelser omkring Stevns Klint. Rødvig med den hyggelige havn og maritime stemning ligger også indenfor kort køreafstand. Her får man andre ord det bedste fra begge verdener – fredelig landidyl kombineret med nem adgang til hverdagens fornødenheder og skønne oplevelser.
Kontakt ejendomsmægler Nathalie Middelboe på tlf. 5119-6777 for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.