Nyhed
Åbent hus med tilmelding
16. september kl. 17:00 - 17:30
Tilmeld

VELHOLDT ETPLANSVILLA PÅ LUKKET VEJ

Tavleager 11, 2670 Greve

Velholdt og indbydende 1-plans villa, hvor der er passet godt på både hus og have.

Her får man 127 m² bolig, en god og anvendelig planløsning og hele herligheden placeret på en rolig, lukket vej i Greve.

Det mærkes at ejendommen har haft samme ejer hele vejen. Her er en rar fornemmelse af et hjem, der løbende er blevet holdt og plejet, så det i dag fremstår særdeles velholdt både ude og inde. Et sted, hvor man let kan se sig selv flytte ind og skabe sin egen hverdag. 

Desuden 24 m² carport/udhus indrettet med gode muligheder for opbevaring, hobby eller de mere praktiske gøremål.

Fibernet er installeret. Der er fyrretræsgulve under tæpper.
Ejendommen:
Entré og fordelingsgang med skabe. Hyggeligt køkken med spiseplads. Stor, lys stue med adgang til pejsestue, som er det oplagte samlingspunkt for både hverdagshygge, middage og afslappede aftener. Fra stuen er der udgang til terrasse og have, hvor udelivet kan nydes, når vejret inviterer til det. Den overdækkede terrasse giver samtidig mulighed for at strække sommerens hyggelige stunder lidt længere – også når duggen falder eller skyggen bliver rar midt på dagen. Herudover 3 gode værelser samt 2 badeværelser.
Bryggerset har aktuelt en forsikringsskade, som bliver udbedret. I den forbindelse etableres blandt andet  helt nyt skabselementer og gulv. Hvis den kommende køber kommer på banen, inden arbejdet er afsluttet, er der mulighed for – i det omfang forsikringssagen giver mulighed for det – at få indflydelse på den endelige løsning og indretning.

Området:
Beliggende på rolig, lukket vej i et dejligt område, hvor hverdagen bliver ekstra nem for både store og små. Her er et godt net af stisystemer, som gør det let og trygt at komme rundt til områdets mange muligheder, hvad enten turen går til indkøb, skole, fritidsaktiviteter eller en tur på stranden.Man kommer hurtigt til den populære giraflegeplads med svævebane, kælkebakke og fodboldbane, hvor der er rig mulighed for at brænde krudt af og mødes med vennerne. Skolen ligger tæt på, og når sommeren kalder på strandture og en dukkert, er badestranden også indenfor behagelig rækkevidde. Hertil kommer et hav af fritidsaktiviteter i området, så både børn og voksne har gode muligheder for at få en aktiv hverdag tæt på hjemmet. 

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Nathalie Middelboe

Indehaver, ejendomsmægler & Valuar, MDE

Boliger, der også kunne have din interesse