GEDIGEN BOLIG MED GARAGE OG VÆRKSTED
Byvænget 2C, Terslev, 4690 Haslev
På Byvænget 2C i Terslev ved Haslev finder du en gedigen villa på 159 m² fordelt på 1½ plan, hvor pladsen er godt udnyttet, og mulighederne er mange. Her får du en bolig med masser af potentiale, en skøn lukket og ugeneret have samt gode rammer for både familieliv, hobbyer og afslapning.Boligen fremstår i sin originale, men velholdte stand, så her er der mulighed for at sætte sit eget præg og skabe et hjem, der passer præcis til dine ønsker. Samme ejer siden opførelsen i 1986 – et hjem, der er passet på gennem årene!' Der er installeret ventilationsanlæg med genindvinding til varmt vand og varmepumpe på 1. sal.
Udenfor får du en skøn, lukket og ugeneret have, hvor privatlivet er i fokus, og hvor der er god plads til både leg, afslapning og hyggelige sommerdage. Hertil kommer garage, værksted og udhuse på samlet 55 m² – perfekt til dig, der har brug for ekstra opbevaringsplads, elsker at sysle med projekter eller ønsker god plads til hobbylivet.
Boligen:I stueplan bydes du velkommen i entréen, og herudover finder du to værelser, badeværelse, køkken-alrum og bryggers. Fra køkken-alrummet er der adgang til en skøn udestue på 16 m², hvor haven kan nydes i forlængelse af boligen. Udestuen har direkte udgang til den overdækkede terrasse, som indbyder til hyggelige stunder ude – også når vejret ikke helt arter sig.
På førstesalen venter en stor stue med udgang til balkon, hvor du kan nyde udsigten over omgivelserne. Etagen rummer desuden to gode værelser og endnu et badeværelse, hvilket giver en fleksibel indretning med plads til både familie, hjemmekontor eller gæster.
Beliggenhed:Beliggende i det hyggelige Terslev med kort afstand til alle hverdagens nødvendigheder, og skole, daginstitution, indkøb og busstoppested i en radius af knap halvanden km. Der er ca. 15 min. kørsel til Haslev, mens turen til Køge kan klares på omkring en halv time.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering på 51 19 67 77.