Flot grund i naturskønne omgivelser nær stranden
Smallestræde 2, Hummingen, 4983 Dannemare
Denne dejlige grund ligger i et fredeligt område og kun 5 minutters gang fra en af Sydlollands bedste badestrande. Hummingen er et populært sommerhusområde med gode faciliteter som restauranter, kiosk og ishus – perfekt til dem, der ønsker at nyde det danske sommerliv.
Området er præget af pæne og velholdte sommerhuse, hvilket sikrer en skøn udsigt og et harmonisk miljø. Samtidig fremstår grunden som en naturlig oase, hvilket giver masser af muligheder for at forme den efter egne ønsker.
Der er allerede betalt for tilslutningsafgifter til vand og afledning, så du nemt kan komme i gang med dine byggeplaner.