Herredsvej 60, 4944 Fejø

Kom med til et naturskønt sted i Vesterby på Fejø, hvor denne stemningsfulde ejendom ligger godt tilbagetrukket på en veletableret grund. Der er tale om et landligt fristed med fred og ro, og det er helt uden at gå på kompromis med hverdagens fornødenheder.

Stuehuset emmer af historisk og autentisk charme. Det er opført i 1845 og præsenterer sig velholdt i klassisk bindingsværk med sprossevinduer. Den traditionelle arkitektur passer perfekt ind i landsbyomgivelserne, ligesom haven matcher naturen i området med opvokset beplantning og gamle træer.

Inde i boligen fortsætter den stemningsfulde atmosfære med originale detaljer og glimrende lysindfald. Fritlagte loftsbjælker (lofthøjde under bjælker ca. 180 cm) understreger husets ophav, og et åbent forløb mellem køkken og stue danner et åbent, lyst og rummeligt opholdsmiljø. Her kan I nemt indrette hyggelige sektioner. Det resterende boligareal i stueetagen er afsat til to værelser og et badeværelse.

Udenfor venter en ugeneret have, som er velbeplantet med større træer og buske, der skaber naturlige lækroge. Fra grunden kan I nyde den flotte udsigt over marklandskabet, havet og himlen. Her får I glæde af naturen hver eneste dag.

Ydermere bliver I en del af et trygt og socialt lokalmiljø, når I bosætter jer på Fejø. Der er omkring 450 faste indbyggere, og mange af dem er lokale ildsjæle, der engagerer sig i øens fremtid. I 2018 blev Fejø kåret til Årets Landsby, hvilket vidner om det velfungerende lokalliv, som fortsat præger øen.

I finder alle hverdagens vigtigste funktioner i form af skole, daginstitution, motionscenter, læge og en købmand. Samtidig er den flade, frodige natur med den lange kystlinje ideel til udflugter, og Fejøs milde klima skaber særligt gode betingelser for frugtavl.

Kontaktoplysninger:
Kontakt den der kender ejendommen bedst, nemlig nuværende ejer Bruno på tlf. 5051 1296 for flere detaljer og fremvisning - eller ejendomsmægler Peter Budde fra Robinhus på tlf. 5359 2299 hvis du har øvrige spørgsmål.

Bestil fremvisning

Sægler fremviser selv boligen og kontaktes via nedenstående formular.

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Sælger fremviser selv boligen

Sælger viser selv boligen frem og kontaktes på:

Peter Budde

Ejendomsmægler MDE

Boliger, der også kunne have din interesse