Flere flytter ud af byerne for at arbejde mere hjemmefra

Flere danskere vil fortsætte med at arbejde hjemmefra én eller flere dage om ugen efter genåbningen. Det vil forstærke tendensen til at flere familier efterspørger boliger længere væk fra storbyerne, fordi de ikke længere behøver at pendle alle hverdage.

”Hvis mængden af hjemmearbejde vokser, er der også en stor sandsynlighed for, at flere af os er villige til at flytte længere væk fra arbejdspladsen”, skriver Dagbladet Politiken, der refererer en af konklusionerne i en analyse udarbejdet af Small Great Nation, et samarbejde mellem tænketanken Kraka og konsulentfirmaet Deloitte.

Det ændrede bosætningsmønster kan allerede registreres. Fx var der ifølge tal Danmarks Statistik flere, der sidste år flere der flyttede ud af København end der flyttede ind. Nykredits chefanalytiker og boligøkonom Mira Lie Nielsen tvivler dog på, at flere permanente hjemmearbejdsdage vil ændre boligmarkedet. ”Men har man i forvejen overvejet at flytte ud af byen, så er der kommet et argument mere for at realisere den drøm, mange familier har i dag, nemlig at leve et andet liv – med mere plads, luft og have til børnene«, siger hun til Politiken.

<< Tilbage til oversigten