Flere sætter sommerhuset til salg

250 ekstra sommerhuse på ejendomsmæglernes hylder. For første gang i et år er der flere sommerhuse til salg end måneden før. Det viser Boligsiden.dk’s udbudstal for primo april. Det samlede udbud er steget med 6,1 % siden begyndelsen af marts. ”Salget af sommerhuse ligger stadig meget højt, nu er der bare kommet ekstra sælgere på banen. Det er godt nyt til de mange købere”, konstaterer Boligsidens kommunikationsdirektør, Birgit Daetz.

De største prisstigninger ses i Østdanmark. Sommerhusprisernes top-3 opgjort på landsdele består af Nordsjælland, Vest-/Sydsjælland og Bornholm, når man ser på priserne gennem det seneste årti. Kigger man kun på priserne i de seneste fem år, er Bornholm på førstepladsen. Det viser en opgørelse af prisudviklingen, som Nordea Kredit har lavet for Berlingske.

<< Tilbage til oversigten