Vendepunkt? Flere sælgere end købere

I slutningen af marts blev der sat 3.715 boliger salg, det højeste antal for en enkelt uge siden 2015. Samtidig er salget af boliger på nogenlunde samme niveau, som det har været uge for uge siden årsskiftet.

Hvis tendensen holder, kan boligmarkedet være ved at vende, så der bliver en bedre balance mellem boliger til salg og antallet af interesserede købere. Det vil formodentlig mindske den frygt for en potentiel boligboble, som blandt andre medlemmer af regeringens rådgivende organ, Det Systemiske Risikoråd, tidligere har luftet.

Direktør for Finanstilsynet og medlem af Det Systemiske Risikoråd, Jesper Berg, mener, at alene det at rådet har luftet sin bekymring, allerede kan have medvirket til at kølne temperaturen på et ellers glohedt boligmarked præget af den ene prisrekord efter den anden: “Man kan håbe, at bare det, at vi annoncerer de her ting, på forkant kan have en vis dæmpende effekt, siger han til P1-programmet Følg Pengene.

<< Tilbage til oversigten