LIEBHAVERI UD OVER DET SÆDVANLIGE!

Godthåbsvej 59B, Østermarie, 3751 Østermarie

Ejendommen er opført som togstation i 1916 og er tegnet af de berømte arkitekter Kay Fisker & Aage Rafn.

Den historiske station er gennem de seneste år renoveret og står i dag smukt og i overensstemmelse med husets fredningsbeskrivelse.

Et lille sneakpeak af boligen, kom med rundt i huset i denne video:

https://drive.google.com/file/d/1oHPgdY97Bj4l8X7M25EdOwECLjP7Sjpw/view?usp=sharing

HISTORIE: Denne gulkalkede ejendom var engang byens omdrejningspunkt, hvilket man ikke er i tvivl om, når man kigger på den markante bygning og ser op på det store ur, der vender ud mod vejen, og som byens borgere tidligere stillede deres lommeure efter.

Frem til 1952 var bygningen ”Østermarie Station” og en del af Gudhjembanen, der løb mellem Aakirkeby og Gudhjem. Faktisk er Østermarie by i høj grad bygget op om stationen, og den var et vigtigt stop for byens borgere og særligt for den lokale Brugs, der fik sine varer leveret hertil. Bygningen til vareindlevering, det gamle pakhus, står stadig på ejendommen og emmer af historie. På mange måder er stationen og lagerbygningen den dag i dag vartegn for Østermarie.

Efter nedlæggelsen af jernbanen fungerede den gamle station i en årrække som byens postkontor og rutebilstation med stor asfalteret forplads. Ejendommen blev fredet i 1984 på grund af den smukke arkitektur samt bygningens væsentlige historie – både lokalhistorisk, såvel som dansk jernbanehistorie og ikke mindst de to arkitekters store bidrag til udviklingen af dansk arkitektur - og har som den eneste af de fredede stationer på Gudhjembanen været i privat eje siden den sidste postmester forlod den gamle station.

I DAG fremstår ejendommen som et velholdt, smukt hjem med plads til den store familie og rum til gæster. Ejendommen er løbende blevet renoveret ude såvel som inde med respekt for fredningen og husets særlige arkitektoniske historie.

De nuværende ejere har desuden prioriteret at gøre huset mere klimavenligt og nemmere at opvarme og har i den forbindelse bl.a. fået speciallavet forsatsvinduer i hele huset, isoleret gulvene i de fleste rum i underetagen og desuden hulmursisoleret. Huset er i dag opvarmet med fjernvarme suppleret med tre brændeovne fordelt i underetagen.

Husets ”hjerterum” er det store spisekøkken med den store biobrændeovn. Køkkenet er renoveret for seks år siden og fremstår nyt.

Det meste af underetagen har gulvvarme, og gulvene er nye – alt er godkendt af Slots- og Kulturstyrelsen i overensstemmelse med fredningsbeskrivelsen.

Underetagen rummer, udover det store spisekøkken, to stuer, et soveværelse, et gæsteværelse (den oprindelige ventesal, hvor passagererne kunne sidde i læ, mens de ventede på toget), badeværelse samt et stort bryggers/værksted.

På den gamle perron er der en stor syd/vestvendt træterrasse med sol det meste af dagen, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over markerne med Almindingen i baggrunden og haven har de senere år gennemgået en større forandring og fremstår i dag grøn og blomstrende med masser af mulighed for aktiviteter og leg.

Førstesalen rummer to store værelser samt et lidt mindre værelse, der p.t. bruges til opbevaring. I det store gavlværelse står det gamle ur på en smuk piedestal.

Det gamle pakhus er ligesom huset facaderenoveret og fremstår smukt i foreningen med huset. Bygningen fungerer som opbevaring for brænde og haveredskaber.

Her er fred og ro, men man er alligevel tæt på byen og Brugsen, og der er søde, hjælpsomme naboer i nærheden.

Da bygningen er fredet, er der restriktioner på, hvad man må og særligt ikke må foretage sig på både huset og pakhuset, men særligt er det at bemærke, at man har mulighed for at søge tilskud til renovering hos Kulturstyrelsen, der er mulighed for et særligt fradrag, og ejendommen er fritaget for ejendomsskat og da der ikke er bopælspligt i Østermarie, er der både mulighed for at have adresse og bo fast i huset og for at bruge huset som fritidsbolig.

Huset er en unik mulighed for at bo i smukke omgivelser i et helt særligt hus, der er det allerførste byggeri, den senere hen så anerkendte arkitekt Kay Fisker tegner og får opført - i samarbejde med arkitekt Aage Rafn. Huset er renoveret med nænsom hånd under hensyn til den oprindelige arkitektur og respekt for historien.. Mao: et smukt hus, der emmer af charme og historie, hvor der er masser af plads til den helt store familie og gæster.

LIEBHAVERI LANGT UD OVER DET SÆDVANLIGE!

Bestil fremvisning

Sægler fremviser selv boligen og kontaktes via nedenstående formular.

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Sælger fremviser selv boligen

Sælger viser selv boligen frem og kontaktes på:

Anne Mette Safft

Ejendomsmægler, MDE

Boliger, der også kunne have din interesse