LANDLIG IDYL OG GOD PLADS TIL DEN STORE FAMILIE OG HOBBYPROJEKTER

Roholtevej 1, 4640 Faxe

Velkommen til den skønne ejendom Ellegård med hele 312 m2 bolig beliggende i landlig idyl på en 15.020 m2 stor grund.

Ejendommen er stilfuldt renoveret med kva­li­tets­ma­te­ri­a­ler og opdateret med moderne bekvemmeligheder bl.a. i form af 2 stk. el-ladestandere, smartvarme-løsning i alle rum samt luft/vand varmepumpe fra 2021, der medvirker til en flot energimærkning.

Den gennemtænkte planløsning med god plads og store, lyse rum er velegnet til den pladskrævende familie, og med sine store, grønne arealer med høje træer, buske og plæner er den ar­ki­tekt­teg­ne­de have et skønt fristed.

På matriklen er der masser af plads til værksted, opbevaring eller dyrehold i de tilstødende bygninger.

Boligen: 
Entré med trappe til 1.sal. Køkken/alrum med køkkenø med siddepladser og grebsfrie Poggenpohl-elementer. 3 stuer en suite, den ene med brændeovn og udgang til terrasse/have. Bryggers. Gæstetoilet. Stort disponibelt rum med ovenlysvinduer og udgang til terrasse.
1. sal: Stort master bedroom med rummeligt walk-in-closet. Badeværelse med kar. Yderligere 3 værelser. 

Området:
Ejendommen er beliggende i fredfyldte, naturskønne omgivelser i landsbyen Orup med omkring 6-7 km til indkøb i både Rønnede, Faxe og Faxe Ladeplads. Motorvejstilkørslen mod København nås i bil på ca. 12 min.

Kontakt ejendomsmægleren på tlf. 4014-2895 for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.

    Boliger, der også kunne have din interesse