ARKITEKTTEGNET BOLIG MED MARKUDSIGT

Lyngvej 32, Kongsted, 4683 Rønnede

På Lyngvej 32 i Kongsted ved Rønnede ligger denne markante og moderne ejendom fra 2018.

Huset skiller sig ud med sin spændende arkitektur, flotte facade og store vinduespartier, der giver et fantastisk lysindfald og en skøn forbindelse til naturen omkring. Her får I en bolig, hvor design, funktionalitet og udsigt til åbne marker går op i en højere enhed.

Boligen rummer i alt 128 veludnyttede m2 fordelt på 107 m2 i stueplan samt 21 m2 udnyttet tagetage. Hertil kommer to store og meget anvendelige hemse, som giver ekstra plads til eksempelvis gæster, leg, hobby eller opbevaring. Hele huset er udstyret med gulvvarme, og indretningen fremstår lys og indbydende med stilrene hvide elementer og et gennemført moderne udtryk.

En bolig, der både arkitektonisk og beliggenhedsmæssigt skiller sig ud – perfekt for jer, der ønsker noget lidt anderledes end det traditionelle parcelhus.

Boligen:
I bydes velkommen i entré med adgang til husets opholdsrum. Husets hjerte er det store, åbne køkken-alrum og stue i ét, hvor de store vinduespartier og højt til loftet skaber en fantastisk rumfornemmelse og et flot lysindfald. Herfra er der direkte udgang til en skøn træterrasse, hvor udsigten over markerne kan nydes i fulde drag.
Køkkenet fremstår stilrent med hvide elementer og god arbejdsplads, og alrummet giver rig mulighed for både hverdagsliv og hyggelige middage med familie og venner.
Boligen rummer flere gode værelser samt et pænt badeværelse. Derudover walk-in rum, som er klargjort med vandinstallationer og derfor nemt kan omdannes til bryggers, hvis man ønsker en mere traditionel funktion. Fra opholdsrummet er der adgang til den udnyttede tagetage, hvor de ekstra kvadratmeter samt de to rummelige hemse giver mange fleksible anvendelsesmuligheder.

Området:
Ejendommen ligger i rolige omgivelser i Kongsted tæt på Rønnede, omgivet af åbne marker og natur. Her er fred og luft, og samtidigt kort afstand til hverdagens nødvendigheder i Rønnede, hvor der findes indkøb, skole, institutioner og gode tilkørselsforhold til både Næstved og Køge.

Bestil fremvisning

Bestil salgsmateriale

Kontakt os

Giv et bud

Nathalie Middelboe

Ejendomsmægler & Valuar, MDE

Boliger, der også kunne have din interesse