LANDLIG IDYL MED 553 M2 BOLIGAREAL OG ET UTAL AF MULIGHEDER
Sønder Bjergevej 69, Bøgelunde, 4261 Dalmose
Klassisk, gulpudset ejendom med rødt teglstenstag beliggende i skønne, landlige omgivelser tæt på hyggelige Skælskør og mere livlige Næstved - og kun en god time til Kbh.
Med et boligareal på hele 553 m2 samt 74 m2 kælder og 77 m2 separat udhusbygning med loftsrum og teglstenstag rummer ejendommen, som pt. huser et bosted, et utal af muligheder for bolig til den store familie, bofællesskab, institution/opholdssted eller investering.
På den 3.140 m2 store matrikel er der desuden diverse carporte, hyggelig have omkranset af store træer samt 2 fliseterrasser, den ene sydvendt og delvist overdækket.
Opvarmning ved pillefyr.
Ejendommen:
Entré. Hall. Stort køkken/alrum med hvide elementer, køkkenø, brændeovn og masser af spiseplads og plads til sofagruppe. Fordelingsgang til stor stue, 2 badeværelser samt værelse. Mellemgang til fløj med yderligere et badeværelse, køkken, 4 værelser og entré.
1. sal: fordelingsgang til 5 værelser samt badeværelse med brus.
Kælder: 3 disponible rum.
Udhusbygning: værksted, fyrrum og 4 mindre disponible rum.
Området:
Ejendommen er beliggende med markudsigt i fredelige, landlige omgivelser omkring 10 km øst for Skælskør.
Kontakt ejendomsmægleren på tlf. 40 14 28 95 for yderligere oplysninger og aftale om fremvisning.